DM i Skills 2018

Business Region MidtVest var med til at arrangere DM i Skills i 2018, som et led i vores arbejde for at sikre kvalificeret arbejdskraft til området i fremtiden.

SkillsDenmark, som er arrangørerne af DM i Skills, har siden 2011 hvert år afholdt danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. DM i Skills afholdes i en ny kommune/region hvert år - og i 2018 blev det Business Region MidtVests området, hvorfor vi var medarrangør af DM i Skills.

Formålet med DM i Skils

DM i Skills skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste EUD-elever, der gennem konkurrencer yder deres bedste. Desuden skal mesterskabet ses som talentpleje for de dygtigste elever, da de får muligheden for at ende som Danmarks, ja måske verdens bedste faglærte murer, maler eller konditor. Endelig er der den internationale dimension. Ved deltagelse i internationale mesterskaber – EuroSkills og WorldSkills, får deltagerne i DM i Skills muligheden for at afprøve deres kunnen i en international sammenhæng. Ved samme lejlighed får de unge og deres lærere et internationalt netværk og muligheden for at se nye og andre løsningsmodeller end dem de kender fra Danmark.

Arrangementet fandt sted i Messecenter Herning og forløb fra torsdag d. 18. januar til og med lørdag d. 20. januar 2017.