Er du vores nye projektleder?

Vil du være med til at skabe dialog med industrien om, hvordan vi tiltrækker og fastholder kompetent international arbejdskraft til produktionsvirksomhederne i Midt- og Vestjylland? Brænder du for den grønne omstilling og vil du medvirke til at sikre, at vi har de rette grønne kompetencer i SMV’erne? Har du tyngden til at tage den strategiske dialog på ledelsesniveau om at grønne kompetencer er need-to-have og ikke alene en driftsmæssig her og nu opgave, når man står og mangler en ”grøn ingeniør”?

Så er stillingen som projektleder i Business Region MidtVest måske noget for dig.

Jobbet

Vi søger en projektleder som kan medvirke til at modne SMV’erne til at inkludere kompetent international arbejdskraft i deres kompetenceforsyning med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer. Gennem samarbejde med virksomhederne er målet at tydeliggøre vigtigheden af at arbejde med international arbejdskraft for at møde morgendagens udfordringer samt derigennem at skabe yderligere muligheder i den grønne omstilling.

Du får ansvaret for dialog og kontakt med produktionsvirksomhederne i Midt- og Vestjylland og at udvikle partnerskabet omkring vores leverancemodel, som inkluderer både kommuner, erhvervsråd, organisationer, uddannelsesinstitutioner, regionale og nationale partnere.

Du bliver en del af et stærkt team i Business Region MidtVest med den fælles opgave at understøtte erhvervsudviklingen og det regionale samarbejde i Midt- og Vestjylland.

Produktionsindustrien i Midt- og Vestjylland er stærk med både store internationale virksomheder og små og mellemstore virksomheder, der leverer til mange brancher. Ikke mindst de brancher der er vigtige for den grønne omstilling.

Projektet

Gennem et treårigt projekt Talent til Danmark er der i perioden 2019-2022 etableret et nationalt partnerskab som nu fortsætter samarbejdet med en koordineret indsats omkring tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, modtagelse og fastholdelse med fokus på den grønne omstilling. Du vil bl.a. indgå som projektleder på et arbejde omkring det at hjælpe produktionsvirksomhederne med at sikre grønne kompetencer til deres virksomheder.

Dine kvalifikationer

Du er formentlig akademiker, har praktisk erfaring med HR-området og produktionsindustrien samt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Du er en dygtig facilitator, som kan understøtte udmøntning af projektet og beslutningerne i Talent til Danmark i samarbejde med de 7 ejerkommuner i BRMV. Endelig har du flere års projektledererfaring.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være bilagt dit CV senest den 11. januar 2023. Send ansøgningen til susanne.nors@br-mv.dk.

Ansættelse pr 1. marts 2023 eller tidligere.

Samtaler afholdes d. 19. og d. 23. januar og 2. samtale d. 27. januar.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Susanne Nors på susanne.nors@br-mv.dk eller mobil +45 2517 4089 i perioden d. 9.-11.  januar.

Om os

Business Region MidtVest arbejder for at skabe vækst, nye job og virksomheder samt udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Midt- og Vestjylland. Det er ambitionen at skabe et stærkt vækstorienteret område, som udnytter mulighederne i uddannelse og viden, digitalisering, fremtidens fødevarer, grøn omstilling mv. Business Region MidtVest virker mellem det offentlige, det private, uddannelsessektoren og organisationer. Vi er en innovativ enhed og et sted, hvor interessenter afprøver nye strukturer, processer, teknologier, samarbejder mv. Business Region MidtVest er ejet af 7 kommuner i Midt- og Vestjylland: Skive, Struer, Lemvig, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommune.

Du finder yderligere information om os på brmidtvest.dk/om-os

Vi har forretningsadresse på rådhuset i Herning.