Lancering af nyt koncept: My Town

I denne uge lancerede HEADSTART Career og Business Region MidtVest et helt nyt koncept for internationale borgere i Midt- og Vestjylland: My Town.

Der var god stemning og læring på Skive Stadion tirsdag aften i denne uge. Her mødtes internationale til en aften med nye bekendtskaber, præsentationer fra Skives foreninger, workshop og hygge. 

Det nye koncept My Town er lanceret som led i, at få internationale borgere til at føle sig velkomne og falde til i Midtjylland. Formålet med My Town er at bringe internationale sammen, og i en uformel ramme at præsentere dem for deres hjembys mange idræts- kulturelle og øvrige tilbud. International arbejdskraft er afgørende for de midt- og vestjyske virksomheder, og derfor er fastholdelse af de internationale borgere, som er søgt hertil for at arbejde, en vigtig dagsorden for Business Region MidtVest og HEADSTART Career.  

Se billederne nogle af billederne fra aftenen her: