Studentermedhjælper til events og oplevelser i Business Region MidtVest

Vil du være med til at udvikle og gennemføre events i Midt- og Vestjylland? Vil du medvirke til markedsføring af disse events? Vil du udvikle dine kompetencer inden for projektledelse?

Interesserer du dig for skabelse af gode oplevelser? Har du forretningsforståelse og brænder du for at arbejde med innovation og udvikling? Tænker du kreativt og er du god til at arbejde selvstændigt og struktureret? Så er stillingen som studentermedhjælper i Business Region MidtVest måske noget for dig.

Jobbet

Vi søger nu vores næste studentermedhjælper, som skal medvirke til at løfte vores events til nye højder. Vi arbejder med at bringe viden, netværk og engagement ud til virksomhederne i Midt- og Vestjylland og, som en del af dette, er det at skabe mødesteder et væsentligt element. Du vil indgå i vore forskellige projekter med mange eksterne partnere med dine kompetencer inden for eventudvikling, planlægning, implementering og evaluering - eksempler:

  • Madmødet 2022, hvor vi skaber en ramme og et mødested for hele fødevareindustrien – fra primære producenter, til forarbejdningsvirksomheder til spisesteder, og deres kunder og gæster i perioden 16.-22. maj 2022
  • Talentattraction og Place Branding events bl.a. for herboende udlændinge og studerende
  • Manufacturing Festival Denmark 2022, hvor digitalisering af industrien i Midt- og Vestjylland er i fokus. MFDK 22 gennemføres d. 21. april 2022

Dine kvalifikationer

Business Region MidtVest har fokus på at udvikle initiativer, der kan understøtte en vækstdagsorden hos de primære industrier i Midt- og Vestjylland. Du skal derfor kunne bidrage med en innovativ tilgang til udvikling af events og oplevelser, der understøtter denne dagsorden. Du er nok studerende inden for event management og serviceøkonomi, projektledelse, forretningsudvikling, kommunikation eller lignende, og du har minimum et år tilbage af din uddannelse. Vi vil både se på din uddannelsesmæssige baggrund og de konkrete erfaringer, du kan bidrage med.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du kan arbejde med projektudvikling, projektplanlægning, research, data og analyse, evaluering, kommunikation og markedsføring
  • Du er selvstændig, tager ansvar og er opsøgende på dine opgaver
  • Du har et godt overblik, er både kreativ og kvalitetsbevidst og har fokus på at overholde deadlines
  • Det er en fordel at du flair for IT
  • Er godt lokalkendskab vil være et plus

Desuden lægger vi vægt på at du er motiveret, har et godt drive og lyst til at indgå i vores team med interesse og godt humør. Startdatoen er snarest muligt, og vil kræve en indsats på 10 timer ugentligt med fleksibilitet fra vores side omkring dit studie, eksaminer og ferie. Vi har forretningsadresse på rådhuset i Herning.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV pr. mail til: susanne.nors@br-mv.dk senest den 1.12.2021.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Susanne Nors på susanne.nors@br-mv.dk eller mobil +45 2517 4089.

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater.

Om os

Business Region MidtVest arbejder for at skabe vækst, nye job og virksomheder samt udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Midt- og Vestjylland. Det er ambitionen at skabe et stærkt vækstorienteret område, som udnytter mulighederne i uddannelse og viden, digitalisering, fremtidens fødevarer, grøn energi mm. Business Region MidtVest virker mellem det offentlige, det private, uddannelsessektoren og organisationer. Vi ønsker at skabe en innovativ enhed og et sted, hvor interessenter afprøver nye strukturer, processer, teknologier, samarbejder mv.

Du finder yderligere information på brmidtvest.dk/om-os