2 projektorienterede relationsskabere til Business Region MidtVest

- Ønsker du at skabe stærke relationer og arbejde med strategiske partnerskaber?
- Kan du bygge bro imellem internationale talenter og lokale virksomheder?
- Er du passioneret omkring talentudvikling- og fastholdelse af talenter?
- Har du erfaring med onboarding og employer advocacy?
- Brænder du for at understøtte skabelse af flere grønne lokale jobs?

Business Region MidtVest blev etableret i 2016 med det formål at styrke væksten, skabe nye job samt udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Midt- og Vestjylland. Business Region MidtVest virker mellem det offentlige, det private, uddannelsessektoren og organisationer. Vi ønsker at skabe en innovativ enhed og et sted hvor interessenter afprøver nye strukturer, processer, teknologier og samarbejder. I den kommende tid skal vi arbejde med en styrket strategisk indsats for at understøtte grøn vækst i området. Du finder yderligere information om os på brmidtvest.dk/om-os

Projekterne
Business Region MidtVest er sammen med Business Region Aarhus og Copenhagen Capacity operatør på et stort talenttiltrækningsprogram (https://www.headstartcareer.dk), som har til formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og samtidig brande hele det midtjyske område gennem en samlet strategisk indsats vendt mod talenter. Vi er samtidig også med i et samlet nationalt program med tilsvarende sigte (https://www.state-of-denmark.com/talent-til-dk). Vi ønsker at brande området, vore virksomheder og highlighte de solide økosystemer og dermed mulige karriereveje. Projektet er støttet med midler fra EU's socialfond og regionale erhvervsudviklings-midler og løber frem til 31. august 2022.

Roller og opgaver
Vi søger to engagerede kollegaer til vores projektteam, som evner at håndtere processer i et multi-stakeholder miljø, og som er gode til netværk og relationsarbejde. Med fokus på udmøntningen af vores strategi vil de primære opgaver være:

  • Projektledelse med fokus på at levere på projekternes effektmål
  • Relationsskabelse og netværk med lokale virksomheder – herunder opbyggelse af strategiske partnerskaber
  • Samarbejde med AU Herning med henblik på af sikre at de internationale studerende bliver i området efter endt uddannelse
  • Branding og markedsføring af aktiviteter i samarbejde med kommunikationsansvarlig kollega
  • Onboardingindsats i samarbejde med kommuner
  • Opbyggelse af Ambassadørkorps og Employee Advocacy
  • Bidrage til udvikling af nye aktiviteter som understøtter bæredyghed og den grønne omstilling
  • Økonomistyring- og rapportering af projekterne i samarbejde med en kollega, som har erfaring med området


Kvalifikationer
Til projektteamet søger vi to motiverede og strategisk velfunderede kollegaer, som samtidig har et stort drive og evne til at få tingene til at ske. Det er væsentligt, at relationsarbejde falder dig naturligt, og at du trives med at have en udadvendt og opsøgende tilgang til netværk. Vi vægter i øvrigt følgende kvaliteter højt:

  • Erfaring med projektledelse eller som projektdeltager
  • Evnen til at skabe og facilitere netværk og skabe stærke partnerskaber
  • Stor selvstændighed og en struktureret tilgang til projektarbejde
  • Erfaring med EU’s socialfond er en fordel, men ikke et krav
  • Passion og gerne praktisk erfaring med tiltrækning af talenter
  • Erfaring med onboardig og employee advocacy vil være et plus
  • Bæredygtighed og grøn vækst er en del af din DNA og du har formentlig allerede erfaringer fra grønne projekter
  • Relevant uddannelsesniveau: vi ser mange veje ind i jobbet, men det vil være en fordel hvis du som min. har en Bachelor uddannelse kombineret med min. 1-2 års praktisk erfaring med projektledelse eller relationsarbejde


Vi sammensætter teamet baseret på kompetencer som komplementerer hinanden, så kan er du knivskarp på en eller flere af ovennævnte kompetencer, så hører vi gerne fra dig.

Vi tilbyder
Der er tale om en tidsbegrænset projektansættelse fra medio august 2021 til 31. august 2022.
Vi forventer dog, at der vil være mulighed for en forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår sker på overenskomstlignende vilkår.

Arbejdsstedet er på Rådhuset i Herning, og der er stor fleksibilitet i dit arbejde, og hjemmearbejdsdage er naturligvis en mulighed. Der vil være begrænset indenlandsk rejseaktivitet.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker stillingen, når vi finder de rette personer. Ansøg her: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ErId=55868 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte ekstern konsulent Kirsten Nielsen på mail: kirsten@relationshub.dk eller på telefon 61 31 24 03.