Projektleder til Business Region MidtVest (Barselsvikariat)
Business Region MidtVest søger en fantastisk projektleder til internationale tiltrækningsprojekter.
Vi står og mangler dig, der har solid erfaring med projektledelse (gerne certificeret), kan arbejde meget selvstændigt, og som formår at skabe og facilitere netværk.
Business Region MidtVest blev etableret i 2016 med det formål at styrke væksten, skabe nye job samt udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Midt- og Vestjylland. Business Region MidtVest virker mellem det offentlige, det private, uddannelsessektoren og organisationer. Vi ønsker at skabe en innovativ enhed og et sted hvor interessenter afprøver nye strukturer, processer, teknologier, samarbejder mv.
Du finder yderligere information om os på brmidtvest.dk/om-os
Vi søger nu en projektleder, der både kan engagere og håndtere processer i et multi-stakeholder miljø.
Projekterne
Business Region MidtVest er sammen med Business Region Aarhus og Copenhagen Capacity operatør på et stort talenttiltrækningsprogram (https://www.headstartcareer.dk), som har til formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og samtidig brande hele det midtjyske område gennem en samlet strategisk indsats vendt mod talenter. Vi er samtidig også med i et samlet nationalt program med tilsvarende sigte (https://www.state-of-denmark.com/talent-til-dk). Vi ønsker at brande området, vore virksomheder og highlighte de solide økosystemer og dermed karriereveje området indeholder, hvorfor kvalificeret arbejdskraft her finder en destination med mange jobmuligheder.
Programmet er støttet med midler fra EU's socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler. Projektet løber fra 1. januar 2019 til 31. december 2021.
Jobbet
Du får en central rolle i udmøntningen af vores strategi. Der er mange interessenter i arbejdet – såvel internt i de deltagende kommuner som eksternt i erhvervslivet, uddannelsessektoren, organisationer samt regionale, nationale og internationale interessenter. Du vil medvirke til at etablere relationer og udvikle solide partnerskaber. Som projektleder vil dit job være at
- Projektlede projekterne med det formål at sikre at området fortsat mobiliseres ind i den samlede indsats og samtidig at vi leverer ihht projektfinansieringskildernes effektmål
- Økonomistyre projekterne
- Samarbejde med både virksomheder (virksomhedsnetværk), kommuner (onboarding indsats) og universitet (med henblik på at sikre at de udenlandske studerende bliver i området efter endt uddannelse)
Foruden dig, er der en kommunikationskonsulent, en rapporteringsressource og en studentermedhjælper koblet på projektet hos BRMV. Du vil endvidere indgå i programgrupperne, som skal levere det samlede talenttiltrækningsprogram med de øvrige i operatør-kredsen.
BRMV er en fleksible arbejdsplads, vi har en uformel tone og et godt fællesskab.
Om dig
Vi søger en motiveret, strategisk velfunderet projektleder, som også er en fleksibel og entusiastisk teamplayer med øje for kvalitet og effektivitet i det daglige arbejde samt kapacitet til at levere håndgribelige resultater.
Vi lægger vægt på at du besidder følgende:
- Solid erfaring med projektledelse – gerne certificeret og gerne baseret på proceserfaring
- Evner at skabe og facilitere netværk
- Stor selvstændighed og struktur i opgaveudførelse og tidsanvendelse
- Erfaring med EU’s socialfond er en fordel, men ikke et krav
- Vi håber selvfølgelig også, du har erfaring med tiltrækning af talenter
- En relevant uddannelse (Kan være en akademisk baggrund som eksempelvis cand scient pol eller cand merc - eller en mellemlang uddannelse)
Vilkår
Der er tale om en tidsbegrænset projektansættelse fra 18. januar 2021 til 31. december 2021. (De første uger vil du arbejde side om side med projektleder Anne Louise Møller og derved få god mulighed for at sikre project hand-over). Vi forventer at der vil være mulighed for en forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår sker på overenskomstlignende vilkår.
Arbejdsstedet er på Rådhuset i Herning. Hjemmearbejdsdage er en mulighed. Begrænset indenlandsk rejseaktivitet må påregnes.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være bilagt dit CV. Ansøg her:
https://signatur.frontlab.com/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ErId=48667
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker stillingen, når vi finder den rette.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Susanne Nors på mail: Susanne.Nors@br-mv.dk eller på +45 2517 4089. Ligesom Anne Louise Møller står til rådighed for spørgsmål på +45 2213 2317