Vellykket netværksaften hos Hvide Sande Røgeri

Tirsdag den 13. november afholdte Regional Madkultur Vestjylland netværksaften for medlemmer og potentiel nye medlemmer...

RMV afholdte en vellykket netværksaften hos Hvide Sande Røgeri 13.nov. kl.18. Der var 16 medlemmer og to nye, potentielle, der fik mulighed for at præsentere sig og sine produkter i aftenens løb. Aften blev indledt med en rundgang på røgeriet, der har eksisteret i 50 år, i den store fiskebutik med næsten 30 meter disk og i den del af restauranten, hvor der holdes stor - og altid meget populær - fiskebuffet. Firmaet har haft vokseværk siden den nuværende ejer overtog fra sine forældre i 2007. Både bygningsmæssigt, men også i personale, der er steget fra 35 til 65 ansatte. På en god sommerdag går der 1100 kunder gennem dørene - 50% i butikken og 50 % i restauranten. Dertil kommer at de har webshop og fiskebiler, der kører til Ribe i syd, Ikast i øst og Viborg i nord.

Deltagerne fik set på de store gamle røgovne, hvor der kold ryges og den ny fuldautomatiske, der mest bruges til varm røgede produkter. Derefter var RMV vært og deltagerne fik lov at smage det hele på en fin fiskeplatte, med drikkevarer leveret af Geddal Gårdbryggeri - hvor Niels nu har overtaget det tidligere Mylius Erichsen i Hvide Sande og åbner som Hvide Sande Bryghus. Så var der Vesterhavsmost fra Laubjerg, så man også kunne forsvare at køre hjem!. Bortset fra Niels og Hvide Sande Bryghus, var det andet potentielt nye medlem Jacob fra Montenegro Seafood i Thyborøn, med sit produkt North Fish Sauce, som er en dansk fiskesauce på Brisling, der er lidt mildere end både den asiatiske og den italienske version. Et fantastisk produkt der kan bruges til at give umami smag i alt - så længe det ikke lige er desserter.

RMV håber at kunne byde både Jacob og Niels velkommen som nye medlemmer i 2019.