Industrien blev tættere forbundet af IoT i Skjern

25 interesserede deltagere blev lidt klogere på hvad Internet of Things (IoT) er og hvordan man kan komme igang for forbløffende få midler.

Det går ekstremt hurtigt i den teknologiske verden. Teknologier udvikles med lynets hast: robotter, kunstig intelligens, selvkørende biler, IoT. Behovet for at diskutere og formidle vor teknologiske fremtid er større end nogensinde før. 

Derfor afholdt Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, DAMRC og Business Region MidtVest d. 20. september et eftermiddagsmøde om Internet of Things, hvor særligt de industrielle aspekter ved at overgå til datadrevne processer var i fokus.

Eftermiddagen bød på spændende oplæg fra forskningen, et lokalt IoT projekt på Nr. Vium mejeri, samt erfaringer fra forandringsprocessen, som venter de virksomheder som griber mulighederne som IoT giver.

De 25 deltagere havde mange spørgsmål, og flere deltagere udtrykte en overraskelse over hvor relativt let man selv kan komme igang med at drage sig sine første erfaringer med sensorer og devices i produktionen.

 

Programmet for dagen:

  1. Velkomst v. Susanne T. Nielsen og Lars K. Jørgensen, Erhvervskonsulenter, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
     
  2. Frokost

  3. Introduktion til dagens program v. Mikkel Meldgaard, Forretningsudvikler, Business Region MidtVest  

  4. Internet of Things - The Basics v. Mirko Presser Mirko Presser, Associate Professor i Business Model Innovation og IoT, AU BTECH.  

  5. Brug af IoT i produktionen hos Arla Foods v. Henrik Glerup Andersen, Production Manager, Arla Foods Nr. Vium.

  6. Sådan afløser Internet of Things-løsninger vores tunge it-systemer v. Adam Brun, Fagleder – Teknisk IT, AffaldVarme Aarhus. 
  7. Så billigt kan du komme igang med at prøve IoT-løsninger v. Martin Lauridsen, Projektansat, AffaldVarme Aarhus. 

  8. Fortælling om udviklingsprogrammet Industri 4.0 v. Leo Ravn-Nielsen, Sales Engineer, DAMRC.  

  9. Afrunding og networking  

 

På vegne af arrangørerne takker vi for de fantastiske oplæg, og den gode opbakning til arrangementet.

 


Eventet er en del af en møderække under udviklingsprogrammet Industri 4.0, som er udarbejdet af Business Region MidtVest, DAMRC, Aarhus Universitet og de lokale erhvervsråd.