Virtual Reality (VR) konference i Tyskland

For 25. år i streg afholder IEEE deres konference omhandlende Virtual Reality (VR). Konferencen er verdensomspændende og handler om at dele den nyeste viden samt forskning inden for teknologien

Virtual Reality (VR) er en teknologi der har eksisteret i rigtig mange år, men har de seneste år fået større betydning for uddannelse, sundhedssektoren, industrien og spilindustrien. Måden man bruger teknologien er ved hjælp af et headset, som viser grafisk indhold i headsettet. Med andre ord, så ser man en helt ny digital verden, når man tager headsettet på, hvilket på mange måder kan føles realistisk. 

At bruge VR er ikke kun til sjov og ballade, men har også nogle betydningsfulde anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan man træne sine produktionsmedarbejdere, hvor man kan simulere et arbejdsmiljø og få medarbejdere til at benytte udstyr eller maskiner i en virtuel verden. Andre eksempler er at bruge VR til at vise hvordan kroppen ser ud, ved at inddele et menneske i muskler, knogler, sener og organer. På denne måde kan studerende hurtigere lære hvordan kroppen egentlig ser ud i 3D, i stedet for at læse om det i en almindelig 2D bog. 

Da teknologien kan benyttes til meget forskelligt, sendte vi en af vores studentermedhjælpere, Kasper Søndergaard, afsted til konferencen for at undersøge hvordan Business Region MidtVest kan benytte VR. 

Om konferencen
Konferencen er formet efter et akademisk perspektiv, hvor videnskabelige artikler og forskningsdemostrationer er i fokus. Konferencen blev afholdt i Reutlingen, Tyskland som er tæt på Stuttgart. I år var der omkring 700 deltagere fordelt over 5 dage, som inkluderer forskere, virksomheder, studerende og nysgerrige personer. I løbet af dagene har man mulighed for at prøve MEGET udstyr - lige fra udstyr som er ved at blive udviklet til mainstream headsets, dragter, bilnavigation og meget mere. 

Konferencen i tal

700 Deltagere
124 Plakater lavet ud fra videnskabelige artikler
101 Journal artikler
65 Konference artikler
21 Forskningsdemostrationer
17 Udstillinger fra virksomheder 
11 Workshops
6 Tutorials (mulighed for at lære omkring bestemte områder)
4 Paneler sammensat af eksperter

 

Er du interesseret i at høre mere om teknologien?
I Business Region MidtVest har vi fokuseret på VR i forhold til produktionsvirksomheder, hvor der er megen værdi at hente, hvis man kender til teknologiens muligheder og begrænsninger. I vinters lavede vi en større undersøgelse omkring produktionsvirksomhedernes i Midt- og Vestjylland, for at undersøge kendskabet til VR samt Augmented Reality (AR), og kom til den konklusionen at der manglede store mængder informationer omkring business cases, hvad teknologierne er og selvfølgelig det at prøve teknologierne. 

Vi har derfor oprettet et mindre intimt arrangement for produktionsvirksomheder her d. 18. april, hvor der er udstyr tilgængeligt og eksperter til stede, som kan forklare omkring teknologierne og deres praktiske brugsanvendelser. 

Hvis du har lyst til at lære mere omkring teknologierne, så tilmeld dig vores gratis arrangement her