Business Region MidtVest takker for et spændende år med vedtagelse af strategien og ser frem mod et spændende 2018
Hos Business Region MidtVest vil vi takke interne og eksterne samarbejdspartnere for et givtigt år, hvor strategien frem mod 2020 blev udviklet og mange aktiviteter og handlingerne er sat i gang i det midt- og vestjyske.
Kursen er sat
På generalforsamlingen d. 21. april kulminerede måneders strategiarbejde i en vedtagelse af strategien for perioden 2017-2019 for Business Region MidtVest. Strategien var baseret på bidrag fra både erhvervsliv, kommuner og institutioner. Vi afholdt bl.a. en stor erhvervskonference d. 17. januar, hvor over 180 mennesker deltog - læs mere om dagen her.
De syv kommuner har med strategien vedtaget at samarbejde på tre hovedområder: Ressourcer & Kompetencer, Fysisk & Digital Infrastruktur og Erhvervssatsninger. Læs mere om strategien her.
Strategien blev skudt i gang med et politisk kick-off d. 8. maj hvor bl.a. finansminister Kristian Jensen deltog og gav sine perspektiver på, hvordan business regioner kan spille ind på den nationale agenda - se billeder og læs mere om dagen her.
De første aktiviteter har båret frugt
Undervisningsmaterialet "Fang erhvervsuddannelserne"
I forbindelse med DM i Skills 2018 har vi i samarbejde med lærer og eksperter lavet et undervisningsmateriale til brug i folkeskolen. Materialet er blevet taget rigtig godt imod af fagpersonalet, hvor både den fysiske og digitale version bliver brugt. Der er stadig nogle få fysiske eksemplarer tilbage – så er du interesseret i at købe nogle eksemplarer er du velkommen til at kontakte vores sekretær Anna Margrethe Buhl på info@br-mv.dk. Læs mere om projekter her.
Pilotprojekt med Michelin kok Rasmus Grønbech
I april måned havde vi sammen med Food Organisation of Denmark arrangeret et pilotprojekt for midt- og vestjyske restauranter. Projektet havde til formål at give sparring om gastronomi, markedsføring, indkøb mv. Michelinkok Rasmus Grønbech var således rundt hos de lokale restaurationer for at give ideer og inspiration. Læs mere om projekter her.
Læs om andre projekter her.
Kommende arrangementer
DM i Skills 2018
Business Region MidtVest er vært for DM i Skills 2018 d. 18.-20 januar i Herning Messecenter, hvor vi forventer at op mod 60.000 mennesker deltager i arrangementet. Dermed bliver der sat fokus på erhvervsuddannelserne, som er så vigtige for erhvervslivet i området. Læs mere her
Global Manufacturing Festival
Vi satser på at medvirke til at sikre et højt informations- og mulighedsniveau for områdets virksomheder i forhold til digitalisering. D. 12. april 2018 bringer vi forskere, studerende, virksomheder og internationale eksperter sammen i Global Manufacturing Festival. Læs mere her
Husk at du altid kan holde dig opdateret på vores arrangementer på event siden.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår og ser frem til endnu flere spændende samarbejder i 2018.
De bedste julehilsner
Susanne Nors, Mikkel Meldgaard, Johanne Birn, Anna Margrethe Buhl og Kasper Søndergaard