Tillykke med opstarten af AUHE Erhvervsklubben
En ny erhvervsklub med fokus på at skabe endnu bedre sammenhængskraft mellem de midt-og vestjyske virksomheder, AU Hernings studerende og AU Herning blev tirsdag d. 9. maj opstartet.
AUHE Erhvervsklub har således fokus på at få viden og kvalificeret arbejdskraft endnu mere forbundet til virksomhederne i området.
Erhvervsklubben fungerer som et medlemskab, hvor virksomhederne kan styrke deres relation til universitetsenheden i Herning og medvirke til et øget samspil med de studerende, de færdiguddannede samt med forskerne. Dette bringer nye kompetencer og arbejdskraft i spil i virksomhederne med potentialet til udvikling af nye teknologier, forretningsmodeller, metoder og processer i virksomhederne.
Erhvervsklubben vil således slå på at virksomhederne får:
- ny viden til gavn for virksomhedens vækst og udvikling
- et overblik over, hvordan virksomheden kan få gavn af et samarbejde med universitetet i Herning
- en unik mulighed for tæt dialog med andre erhvervsledere fra lokalområdet
Måden hvorpå man styrker sin relation til AU Herning igennem erhvervsklubben kan gøres på et utal af måder, bl.a. ved at give virksomhedsbesøg, at afholde gæsteforelæsninger, give cases til undervisningsbrug, lade studerende komme ind på virksomheden i praktik, projektopgaver o.lign.
Business Region MidtVest støtter initiativet - har din virksomhed/organisation fået tilmeldt sig?