Michelinkok Rasmus Grønbech på tur i området

Det var en stor dag for Fjordens Perle, da en ægte Michelinkok kom forbi og kiggede på menuen.

Anette Kvistgaard er på hjemmebane i sin restaurant, Fjordens Perle, ved Lyby strand på Salling. Men i dag føles det mere som udebane, for hun har fået besøg af en vaskeægte Michelinkok. De to skal gennemgå stedets menu sammen, lave justeringer og lave mad til 30 personer.

- Det er en meget spændende dag. Sommerfuglene de suser rundt, siger en nervøs Anette Kvistgaard.

Hun har dog ikke noget at være nervøs for.

- Jeg skal nok opføre mig pænt, siger Michelinkokken Rasmus Grønbech og griner.  

Sammen med Engage Food, Sydvestjyske Smagsoplevelser og Food Organisation of Denmark har Business Region MidtVest med til at arrangerer turen hvor Rasmus Grønbech rejser rundt i området for at give lokale restaurationer ideer og inspiration til nye retter på deres menukort.

Projektet er en del af Aarhus og Region Midtjylland udnævnelse til Europæisk Gastronomiregion i 2017. Udover spisestedet ved Lyby strand, så besøger han også restauranter i Hvide Sande og Ringkøbing.

Hans mål er ikke at belære de ansatte på restauranterne, men i stedet komme med idéer til menuen og komme med smårettelser.

- Jeg regner med, at vi får en konstruktiv dag, hvor vi læner os op ad det, som sker til dagligt, men måske laver nogle små justeringer undervejs, så helheden forhåbentligt kommer til at fremstå lidt renere, enkel og umiddelbart, fortæller kokken.

Se nogle af de indslag som projektet har bragt med sig nedenfor

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

 

Indslag på TV MidtVest